丹麦语安徒生童话之一串珍珠2

Nær ved bakken, hvor Frederik den Sjettes slot ligger,
Oehlenschlagers barndoms hjem, skinner i læ af Søndermarkens skov-
bund en af perlerne, man kaldte den »Philemons og Baucis's Hytte«,
det ville sige: to elskelige gamles hjem. Her boede Rahbek med sin
hustru Kamma; her, under deres gæstfrie tag, samlede sig i en menne-
skealder alt åndens dygtige fra det travle København, her var et åndens
hjem, - og nu! sig ikke, »ak, hvor forandret!« - nej, endnu er det
åndens hjem, drivhuset for den sygnende plante! Blomsterknoppen,
der ikke er mægtig nok til at udfolde sig, gemmer dog, skjult, alle
spirer til blad og frø. Her skinner åndens sol ind i et fredet åndens
hjem, opliver og levendegør. Verden rundt om stråler ind gennem
øjnene i sjælens ugranskelige dybde: Idiotens hjem, omsvævet af
menneskekærligheden, er et helligt sted, et drivhus for den sygnende
plante, der skal engang omplantes og bomstre i Guds urtegård. De
svageste i ånden samles nu her, hvor engang de største og kraftigste
mødtes, vekslede tanker og løftedes opad - opad blusser end her sjæl-
ens flamme i »Philemons og Baucis's Hytte«.