丹麦语安徒生童话之一串珍珠4

Nu kommer vi til Sigersted ved Ringsted by; ålejet er lavt; det gule
korn vokser, hvor Hagbarths båd lagde til, ikke langt fra Signes jom-
frubur. Hvem kender ikke sagnet om Hagbarth, der hang i egen, og
Signelils bur, der stod i lue, sagnet om den stærke kærlighed.
»Dejlige Sorø omkranset af skove!« din stille klosterby har fået
udkig mellem de mosgroede træer; med ungdomsblik ser den fra aka-
demiet ud over søen til verdens-landevejen, hører lokomotivets drage
puste, idet den flyver gennem skoven. Sorø, du digtningens perle, der
gemmer Holbergs støv! Som en mægtig, hvid svane ved den dybe
skovsø ligger dit lærdoms-slot, og op til den, og derhen søger vort øje,
skinner, som den hvide stjerneblomst i skovgrunden, et lille hus,
fromme salmer klinger derfra ud gennem landet, ord mæles derinde,
bonden selv lytter dertil og kender svundne tider i Danmark.