丹麦语安徒生童话之一串珍珠10

Da jeg i morgenstunden vågnede og kom op på dækket, var der ikke det mindste at se til nogen af siderne,
sådan en tåge havde vi. Jeg hørte hanerne gale, fornemmede, at solen
kom op, klokkerne klang; hvor mon vi var? Tågen lettede, og vi lå
såmænd endnu lige uden for Nyborg. Op ad dagen blæste endelig en
smule vind, men stik imod; vi krydsede og krydsede, og endelig var
vi så heldige, at vi klokken lidt over elleve om aftenen nåede Korsør,
da havde vi været toogtyve timer om de fire mil.
Det gjorde godt at komme i land; men mørkt var det, dårligt
brændte lygterne og alt var så vildtfremmed for mig, der aldrig havde
været i nogen anden by end Odense.