»Se, her blev Baggesen født!« sagde min fader, »og her levede
Birckner.«
Da syntes jeg, at den gamle by med de små huse blev med ét lysere
og større; vi følte os dertil så glade ved at have landjorden under os;
sove kunne jeg ikke den nat over alt det meget, jeg allerede havde set
og oplevet, siden jeg i forgårs tog hjemmefra.
Næste morgen måtte vi tidligt op, vi havde for os en slem vej med
forfærdelige banker og mange huller til vi nåede Slagelse, og videre
frem på den anden side var nok ikke stort bedre, og vi ville gerne
komme så tidligt til Krebsehuset, at vi derfra, endnu ved dag, kunne gå
ind til Sorø og besøge Møllers Emil, som vi kaldte ham, ja, det var
jeres bedstefar, min salige mand, provsten, han var student i Sorø og
netop færdig der med sin anden eksamen.