丹麦语安徒生童话之一串珍珠12

Vi kom efter middag til Krebsehuset, det var et galant sted dengang,
det bedste værtshus på hele rejsen, og den yndigste egn, ja, det må I da
alle indrømme, at den endnu er. Det var en ferm værtinde, madame
Plambek, alt i huset som et glatskuret spækkebræt. På væggen hang i
glas og ramme Baggesens brev til hende, det var nok værd at se! Mig
var det en stor mærkelighed. - Så gik vi op til Sorø og traf der Emil;
I kan tro, han blev glad ved at se os, og vi ved at se ham, han var så god
og opmærksom. Med ham så vi da kirken med Absalons grav og
Holbergs kiste; vi så de gamle munke-indskrifter, og vi sejlede over
søen til »Parnasset«, den dejligste aften jeg mindes!