丹麦语安徒生童话之一串珍珠13

Jeg syntes rigtig-
nok, at skulle man noget sted i verden kunne digte, måtte det være i
Sorø, i denne naturens fred og dejlighed. Så gik vi i måneskin ad
Filosofgangen, som de kaldte det, den dejlige ensomme vej langs søen
og Flommen ud mod landevejen til Krebsehuset; Emil blev og spiste
med os, fader og moder fandt, at han var blevet så klog og så så godt
ud. Han lovede os, at han inden fem dage skulle være i København hos
sin familie og sammen med os; det var jo pinse. De timer i Sorø og ved
Krebsehuset, ja, de hører til mit livs skønneste perler. -