丹麦语安徒生童话之真可爱1

Billedhuggeren Alfred, ja du kender ham vel? Vi kendte ham alle sam-
men: han fik guldmedalje, rejste til Italien og kom hjem igen; da var
han ung, ja det er han da endnu, men dog altid en halv snes år ældre
end dengang.
Han kom hjem, kom i besøg i en af Sjællands småstæder, hele byen
vidste om den fremmede, vidste hvem han var; for hans skyld var
selskab hos en af de rigeste familier, alt, hvad der var noget eller havde
noget, var indbudt, det var en begivenhed, byen vidste det uden trom-
meslag; håndværksdrenge og småfolks børn, et par af forældrene med,
stod udenfor og så på de nedrullede, belyste gardiner, vægteren kunne
bilde sig ind, han gjorde selskab, så mange folk stod der i hans bold-
gade; det smagte af fornøjelse, og indenfor var rigtignok fornøjelse til
huse, der var hr. Alfred, billedhuggeren.