丹麦语安徒生童话之真可爱3

»En organist!« udbrød fruen, hun havde aldrig før hørt ordet obe-
lisk; nogle var nær ved at le, billedhuggeren med, men det smil som
kom, gled hen i beskuelse, thi han så tæt ved fruen et par store havblå
øjne, det var datteren af hende, der talte, og når man har en sådan
datter, kan man ikke være enfoldig. Moderen var et øsende spørgs-
målsvæld, datteren, vældets skønhedsnajade, der hørte til. Hvor var
hun dejlig! Hun var noget for en billedhugger at se på, men ikke at tale
med, og hun talte intet, i det mindste meget lidt.
»Har paven en stor familie?« spurgte fruen.
Og den unge mand svarede, som spørgsmålet bedre kunne have
været stillet: »Nej, han er ikke af stor familie!«