丹麦语安徒生童话之真可爱5

fandt overtruffet i den nordiske kvindes blå øjne. Og det blev her sagt
med hentydning, men hun, som skulle forstå det, hun lod sig ikke
mærke med at hun forstod det; og det var nu også dejligt!
»Italien!« sukkede nogle, »rejse!« sukkede andre. »Dejlig, dejlig!«
»Ja, når jeg nu vinder de halvtredsindstyve tusinde rigsdaler i lotte-
riet,« sagde enkefruen, »så rejser vi! jeg og min datter, og De, hr.
Alfred! skal føre os an! Vi rejser alle tre! Og et par andre gode venner
med!« og så nikkede hun fornøjeligt til dem alle sammen, enhver
havde lov at tro, det er mig der skal med. »Til Italien ville vi! Men vi
ville ikke hvor der er røvere, vi bliver i Rom og på de store landeveje,
Ol/t hvor man er sikker.«