丹麦语安徒生童话之真可爱9

»Men de ulykkelige mennesker! Og alt det har De selv set!«
»Nej, ingen af de udbrud, jeg her har i billeder, men jeg skal vise
Dem i en tegning af mig selv, hvorledes udbruddet var da jeg så det.«
Og han tog frem en skitse gjort med blyant, og mama, der sad
opfyldt i beskuelsen af de stærkt kolorerede billeder, så på den blege
blyantskitse og udbrød i overraskelse:
»De har set det sprude hvidt!«
Det blev et øjeblik sort i hr. Alfreds højagtelse for mama, men
snart, i Kalas belysning, forstod han, at hendes moder ikke havde
farvesans, det var det hele, hun havde det bedste, det skønneste, hun
havde Kala.