丹麦语安徒生童话之真可爱14

Fommens trolddom havde dåret ham, han havde set på foderalet og
ikke på hvad der stak i foderalet, og det er uheld, meget uheld i ægte-
standen; går foderalet op i limningerne og glimmerguldet falder af, så
fortryder man handelen. I stort selskab er det højst ubehageligt at
mærke, at man har mistet begge sine seleknapper og vide, at man ikke
kan stole på sit spænde, for man har intet spænde, men endnu værre er
det i stort selskab at fornemme, at kone og svigermama taler dumt og
da, ikke at kunne stole på selv at få et vittigt indfald der bortvejrer
dumheden.
Så tit sad det unge ægtepar hånd i hånd, og han talte og hun dryp-
pede et ord, samme melodi, samme to, tre klokketoner. Det var en
åndsluftning, når Sophie, en af veninderne, kom.