Sophie var meget lidt køn; ja hun var uden skavank, lidt skæv var
hun rigtignok, sagde Kala, men det var visselig ikke mere, end venin-
der kunne se det; hun var en meget fornuftig pige, dog det faldt hende
ikke ind at hun her kunne blive farlig. Hun var en forfriskende luft-
ning i dukkeskabet, og frisk luftning trængte man til, det indså de alle
sammen; luftes måtte der og så kom de ud at luftes, svigermama og det
unge ægtepar rejste til Italien.
»Gud ske lov vi er hjemme i vort eget igen!« sagde moder og datter,
da de året efter med Alfred, alle tre, kom tilbage.