»Og den er visselig også et overmod af menneskene,« sagde man-
den. »Det er i grunden en forfærdelig stolthed at tro man skal leve
evig - blive som Gud! Det var jo også slangens ord, og den var løgnens
herre.«
»Du tvivler dog ikke om et liv efter dette?« spurgte den unge hu-
stru, og det var som for første gang en skygge gennem deres solbelyste
tankerige.
»Troen lover det, præsterne siger det!« sagde den unge mand,
»men just i al min lykke føler og erkender jeg, at det er en stolthed, en
overmods-tanke at forlange et andet liv efter dette, en fortsat lyksalig-
hed, - er ikke her i denne tilværelse givet os så meget, at vi kunne og
bør være tilfredse.«