丹麦语安徒生童话之沙丘的故事7

»Men mig er nu denne verden nok,« sagde manden, og slyngede
sine arme om sin dejlige, elskelige hustru, røg sin cigaretto på den
åbne altan, hvor den svale luft var fyldt med duften af oranger og
nelliker; musik og kastagnetter klang nede fra gaden, stjernerne blin-
kede ovenfra, og to øjne, fulde af kærlighed, hans hustrus øjne, så på
ham med kærlighedens evige liv.
»Et sådant minut,« sagde han, »er det vel værd at fødes for, for-
nemme og - forsvinde!« Han smilede, hustruen løftede hånden mildt
bebrejdende - og skyen var igen borte, de var alt for lykkelige.