丹麦语安徒生童话之沙丘的故事10

Til sidst ønskede man dog det ville lufte op, blæse en god medbør,
men den blæste ikke; løftede sig vinden, da var den altid imod, således
gik uger, ja hele to måneder, først da blev vinden heldig, den blæste
sydvest, de var midt ude mellem Skotland og Jylland og vinden tog til,
ret ligesom i den gamle vise om »Kongens Søn af England«:
            »Da blæste der vejr og mørken sky,
            de vidste dem hverken land eller ly, 
            så kasted' de ud deres anker huld, 
            men børen blæser dem vest ind for Danmark.«