丹麦语安徒生童话之沙丘的故事18

Umuligt var det at bringe hjælp, søen var for voldsom, den slog mod
fartøjet og hen over det. Man troede at høre nødskrigene, dødsangst-
ens råb, man så den travle, hjælpeløse virksomhed. Nu kom en sø, der,
som et knusende fjeldstykke, faldt på bovsprydet, og dette var borte,
agterenden løftede sig højt over vandet. To mennesker sprang med
hinanden i søen, de forsvandt - et nu - og en af de største bølger, der
rullede op mod klitterne, kastede et legeme ind på stranden - en
kvinde var det, et lig måtte de tro; et par af fruentimmerne tumlede
med hende og troede at bemærke liv, hun blev bragt over klitterne til
fiskerhuset.