Fiskerkonen lagde barnet op til dets moders bryst, og det lå ved et
hjerte, som ikke længere slog, hun var død. Det barn, som rigdom og
lykke skulle have opammet, var kastet ind i verden, kastet af søen ind
i klitterne, for at prøve den fattiges lod og tunge dage.
Og altid kommer os her i sind den gamle sang:
»Den kongens søn ham randt tåre på kind,
Krist bedret, jeg kom for Bovbjerg ind!
Jeg er nu kommet så ilde at holde;
Men var jeg kommet i hr. Bugges len,
da havde mig røvet hverken ridder eller svend.«