丹麦语安徒生童话之沙丘的故事28

Det faldt aldrig ham eller nogen af de andre derovre ind, hvor
ensom og ensformigt dagen gik, der var fuldt op at gøre, at høre og se.
Havet selv var en stor lærebog, hver dag frembød den et nyt blad,
havblik, dønning, kuling og storm; strandinger var glanspunkterne;
kirkegangen stod som festbesøg, dog af besøg var et hjemme i fisker-
huset særligt kærkomment, det gentoges to gange om året, det var
besøget af morbroder, ålebonden fra Fjaltring oppe nær Bovbjerg; han
kom med rødmalet vogn, fyldt med ål, vognen var lukket til som en
kiste og bemalet med blå og hvide tulipaner, blev trukket af to blak-
kede stude, og Jørgen fik lov at køre dem.