Ålebonden var det gode hoved, den muntre gæst, en bimpel førte
han med sig fuld af brændevin, enhver fik en snaps af den, eller en
kaffekop fuld, dersom det skortede på glas, selv Jørgen, i hvor lille han
var, blev givet et godt fingerbøl fuldt, det var for at holde på den fede
ål, sagde ålebonden og fortalte så altid den samme historie, og når man
lo ad den, fortalte han den straks om igen for de samme folk; det gør
alle snaksomme personer, og da Jørgen i hele sin opvækst og ind i
manddoms år tog anvendelse og talemåde af den historie, så må vi vel
høre den.