丹麦语安徒生童话之沙丘的故事37

»Det er Lokemanden, som driver sin fårehjord,« sagde de, og det
var nok sagt for Jørgen, han syntes, at køre lige ind i eventyrenes land
og var dog i virkeligheden. Hvor var her stille!
Udstrakt og stor lå heden, men som et helt kosteligt tæppe; lyngen
stod i blomster, de cypresgrønne enebærbuske og friske egeskud kom
som buketter frem i hedens lyng; her var så indbydende til at boltre
sig, var kun ikke de mange giftige hugorme! Om dem talte man og om
de mange ulve, der havde været, hvorfor også herredet kaldtes Ulv-
borg herred.