丹麦语安徒生童话之沙丘的故事36

Rejsen gik straks videre og mere bekvem, thi netop ud for
Nørre-Vosborg, hvor hylden stod i blomster, kom han op at age, de
mødte andre gæster, der skulle til begravelsesfesten, og med disse kom
de til vogns, rigtignok måtte de alle tre sidde bag i, på en lille trækiste
med jernbeslag, men det var dog bedre, end at gå, mente de. Kørselen
gik hen over den knoldede hede; studene, som trak, standsede imel-
lem, hvor der kom en frisk græsplet mellem lyngen, solen skinnede
varmt, og underligt var det at se langt ude, en røg, der bølgede, og dog
var den klarere end luften, man så igennem den, det var som lysstrå-
lerne rullede og dansede hen over heden.