丹麦语安徒生童话之沙丘的故事35

Der forbi skulle Jørgen med sine plejeforældre, hvert sted herovre
havde man fortalt ham om i de lange vinteraftener, nu så han gården,
med dens dobbelte grave, træer og buske, volden, overgroet med
bregner, løftede sig derinde; men dejligst var de høje lindetræer, de
nåede lige op til tagryggen og fyldte luften med den sødeste duft. Mod
nordvest, i hjørnet af haven, stod der en stor busk med blomster, som
var det vintersne i det sommergrønne; det var en hyldebusk, den før-
ste, Jørgen havde set således blomstre; den og lindetræerne blev gen-
nem alle år i minde, Danmarks duft og dejlighed, som barnesjælen
»gemte for den gamle mand.«