Vinden havde løftet og flyttet dem, de havde også deres historie.
Salmer blev der sunget, grædt blev der også, af et par gamle, ellers
var alt så fornøjeligt, syntes Jørgen, her var mad og drikke fuldt op; de
dejligste fede ål, og på dem skal man drikke brændevinssnaps; »den
sætter ålen!« havde ålebonden sagt, og de ord kom rigtignok her til
gerning.
Jørgen var inde og Jørgen var ude; på tredje dag følte han sig
hjemme her som i fiskerhuset og på klitterne, hvor han havde levet alle
sine tidligere dage.