丹麦语安徒生童话之沙丘的故事40

Her på heden var rigtignok anderledes rigt, her myldrede med lyngblomster og med revlinger og blåbær, de vældede
frem så store og så søde, man kunne ordentligt mase dem ud med
foden, så lyngen dryppede med den røde saft.
Hist lå en kæmpegrav, her en anden; røgstøtter løftede sig i den
stille luft, det var hedebrand, sagde man, den lyste dejligt ud på afte-
nen.
Nu kom den fjerde dag og så var begravelsesgildet ude - de skulle
fra landklitterne til strandklitterne.
»Vore er dog de rigtige,« sagde fader, »disse har ingen magt.«