丹麦语安徒生童话之沙丘的故事41

»Vore er dog de rigtige,« sagde fader, »disse har ingen magt.«
Og der blev talt om hvorledes de var kommet her, og det var alt-
sammen meget forståeligt. Ved stranden var fundet et lig, bønderne
havde lagt det i kirkegården, da begyndte sandflugten, havet brød
voldsomt ind, en klog mand i sognet rådede til at åbne graven og se
efter, om ikke den jordede lå og sugede på sin tommelfinger, thi da var
det en havmand de havde begravet, og havet ville bryde op for at hente
ham; graven blev åbnet, han lå og sugede på tommelfingeren, og så fik
de ham straks på en kærre, to okser spændtes for, og som bremse-
stukne for de med ham over hede og mose ud i havet, da holdt sand-
flugten op, men klitterne står endnu. Alt det hørte og gemte Jørgen,
fra de lykkeligste dage i sin barndomstid: Dagene ved begravelses-
gildet.