Dejligt var det at komme ud, se nye egne og nye mennesker, og han
skulle komme mere ud. Han var ikke fjorten år, et barn endnu; han gik
med fartøj, kom ud at kende hvad verden giver; prøvede ondt vejr,
hård sø, ondt sind og hårde mennesker; han blev kahytdreng! Ringe
kost, kolde nætter, tamp og næveslag vankede, da var der noget i hans
højadelige spanske blod, der kogte op, så at vrede ord skummede ham
om munden, men det blev nok klogest at tage dem i sig igen, og det var
en fornemmelse som for ålen at flåes, skæres og lægges på pande.