丹麦语安徒生童话之沙丘的故事43

»Jeg kommer igen,« sagde det inden i ham. Den spanske kyst, hans
forældres fædreland, byen selv, hvor de havde levet i velstand og lykke,
fik han at se, men han vidste ikke om hjemstavn og slægtskab, familien
vidste endnu mindre om ham.
Den sølle skibsdreng fik heller ikke lov at gå i land, - dog den sidste
dag fartøjet lå her, kom han på landjorden; der skulle gøres indkøb, og
han slæbe det om bord.
Der stod Jørgen i usselige klæder, de så ud som de var vasket i grøften
og tørret i skorstenen; første gang så han, Klitboen, en stor stad. Hvor
var dog husene høje, gaderne snævre, myldrende med mennesker!