丹麦语安徒生童话之沙丘的故事44

Nogle trængte sig her, nogle der, det var som en hel malstrøm af byfolk
og bønder, munke og soldater; der var en skrålen, en skrigen, en klingen
af klokker på æsler og mulæsler, kirkeklokkerne ringede med; der lød
sang og klang, hamren og banken, for hver profession havde sit værk-
sted i døren eller på fortovet, og så brændte solen så hedt, luften var
tung, det var ligesom man var kommet ind i en bageovn, fuld af skarn-
basser, oldenborrer, bier og fluer, det summede og det surrede; Jørgen
vidste hverken hvor han gik eller stod.