Og det var for Jørgen ligesom om klitsandet rørte sig under ham,
han sagde ikke et ord, men nikkede, og det betyder det samme som ja;
mere behøvedes der ikke; men han følte lige med ét i sit hjerte, at han
ikke kunne udstå Morten - og, jo længere han tænkte derover, således
havde han aldrig før tænkt på Else, des klarere blev det, at Morten
havde stjålet fra ham det eneste, han holdt af, og det var rigtignok
Else, nu var det gået op for ham.