I den tidlige morgen ville Jørgen af sted. Aftenen forud, det var allerede sent, fik han lyst til endnu engang at besøge Morten; han gik,
og mellem klitterne mødte han den gamle fisker, der ikke syntes om
afrejsen, Morten måtte nok gå med et andenæb syet i bukserne, sagde
han, siden pigerne blev så hårdt forlibte i ham. Jørgen slog den tale
hen, sagde farvel og gik til huset, hvor Morten boede; han hørte høj-
røstet tale derinde, Morten var ikke alene; Jørgen var vankelmodig.
Else ville han mindst træffe sammen med, og når han ret betænkte det,
ville han heller ikke, at Morten nok engang skulle sige ham tak, og så
vendte han om igen.