Næste morgen, før dag, snørede han sin bylt, tog sin madæske og
gik ned ad klitterne mod havstokken; der var lettere at komme frem
end på den tunge, sandede vej, desuden kortere, thi han ville først til
Fjaltring, ved Bovbjerg, hvor ålebonden boede, hvem han havde lovet
et besøg.
Havet var blankt og blåt, skaller og konkylier lå der, hans barne-
legetøj knasede under fødderne. - Idet han gik, sprang hans næse op
at bløde, det var en ringe ting kun, men det kan også have betydning;
et par store bloddråber faldt på hans ærme; han vaskede dem af, stand-
sede blodet, og syntes ordentlig at tabet deraf havde gjort ham lettere
i hoved og sind.