丹麦语安徒生童话之沙丘的故事64

Jørgens forsvar blev ikke hørt, et par bloddråber på hans skjorte
talte vissere imod ham; sin uskyldighed var han sig bevidst, og da det
ikke kunne komme til retfærdiggørelse her, så gav han sig hen i sin
skæbne.
De steg i land netop ved det gamle voldsted, hvor ridder Bugges
gård havde stået, her hvor Jørgen med sine plejeforældre havde vand-
ret til gilde, gravgildet, de fire livsalige, lyseste barndomsdage. Han
førtes igen den samme vej hen over engen til Nørre-Vosborg, og der
stod i fuld blomstring hyldetræet, de høje linde duftede, han syntes
at have været her den dag i går.