丹麦语安徒生童话之沙丘的故事65

I den vestre bygning af gården er en nedgang under den høje
trappe, her kommer man ind i en lav, hvælvet kælder, og derfra var
Langemargrethe ført til retterstedet; hun havde ædt fem børnehjerter
og troede på, at havde hun fået to til, så havde hun kunnet flyve og
gjort sig usynlig. Der var i muren et lille rudeløst, snævert lufthul; de
duftende linde udenfor mægtede ikke at sende en smule vederkvæ-
gelse, alt var råt og muggent herinde; kun en briks stod her, men en
god samvittighed er en god hovedpude, ja så kunne jo Jørgen ligge
blødt.