丹麦语安徒生童话之沙丘的故事66

Den planke tykke dør var lukket, en jernstang skudt for, men
overtroens mare kryber gennem et nøglehul, på herregården og i
fiskerhuset, sagtens herind, hvor Jørgen nu sad og tænkte på Lange-
margrethe og hendes ugerninger; hendes sidste tanker havde fyldt
dette rum. Natten før henrettelsen; han huskede på al den trolddom,
som her i gammel tid var øvet, da herremanden Svanwedel boede her,
og det var jo vel bekendt hvorledes endnu bindehunden, som stod på
broen, hver morgen blev fundet hængt i sin lænke ud over rækværket.
Alt fyldte og gennemisnede Jørgen, og én solstråle fra dette sted lyste
ind i ham udefra, og det var erindringen om den blomstrende hyld og
lindetræerne.