Hvor lyttede han til den dybe rullen, hvor rullede ikke tanken erin-
dringer op! »Fri, fri! lyksalig at være fri, selv uden såler i skoene og
med lappet blårgarns skjorte!« Enkelte gange blussede det i ham der-
ved, og han slog med knyttet næve mod muren.
Uger, måneder, et helt år var gået, da greb man en kjeltring, Niels
Tyv, »Hesteprangeren« blev han også kaldt, og da - kom de bedre
tider, det blev vitterligt hvad uret Jørgen havde lidt.