丹麦语安徒生童话之沙丘的故事69

Nu lod forårsstormene sig mærke. Vesterhavets rullen hører man
milevidt inde i landet, men først når stormen har lagt sig; den lyder
som svære vogne i hundredevis kørte over en hård, underhulet vej;
Jørgen hørte det inde i sit fængsel og det var en afveksling; ingen
gamle melodier kunne gå dybere til hjertet, end disse toner, det rul-
lende hav, det frie hav, hvor man blev båret gennem verden, fløj med
vindene, og hvor man end kom hen, man havde med sig sit eget hus,
ligesom sneglen har sit; man stod altid på egen, altid på hjemmets
grund, selv i fremmed land.