Bitterligt koldt var det hvor han sad, når ville det få ende? Ufor-
skyldt var han kastet ind i fortræd og elendighed, det var hans lod!
Hvorledes den havde været ham beskåret her i verden, fik han nu tid
til at tænke over; hvorfor var han blevet stillet således? Ja det ville klare
sig »i det andet liv«, det, der visseligt venter os! Den tro var vokset fast
hos ham i det fattige hus; hvad i Spaniens fylde og solskin ikke lyste
ind i hans faders tanke, blev ham i kulde og mørke fortrøstningslys,
Guds nådegave, og den er aldrig skuffelse.