Dette skryderi kostede ham livet; da han var gået, fulgte Niels efter
og stak ham med en kniv i halsen, for at tage pengene, der ikke fandtes.
Det blev sat vidtløftigt ud fra hinanden, os er det nu nok at vide at
Jørgen kom på fri fod, men hvad erholdt han i erstatning for hvad han
havde lidt i år og dag, i fængsel, kulde, stødt bort fra menneskene? Ja,
der blev sagt ham, at det var en lykke at han var uskyldig, nu kunne han
gå. Borgmesteren gav ham ti mark i rejsepenge, og flere af byens
borgere gav ham øl og god mad, der var også gode mennesker! Ikke
alle »stange, flå og lægge på pande!« Men det bedste ved det hele var
at købmand Brønne fra Skagen, ham hos hvem Jørgen for et helt år
siden ville have taget hyre, netop i de dage var i ærinde nede i Ring-
købing; han hørte om den hele sag, hjerte havde han, forstod og følte
hvad Jørgen havde lidt, nu ville han gøre ham det lidt godt og bedre,
lade ham erfare, at der også er gode mennesker.