Fra fængsel til frihed til Himmeriges rige, til kærlighed og hjertelag
gik det nu, ja, det skulle også prøves; intet livsens bæger er helt malurt,
det kunne intet godt menneske skænke et menneskebarn, skulle da
Gud, Alkærligheden, kunne det?
»Lad nu alt det være begravet og glemt!« sagde købmand Brønne,
»en rigtig tyk streg sætter vi over det sidste år. Almanakken brænder
vi, og om to dage rejser vi til det fredelige, velsignede og fornøjelige
Skagen; en afkrog i landet siger de det er; en velsignet kakkelovnskrog
er det, med åbne vinduer ud til den vide verden.«