Det var en rejse! Det var at trække vejret igen! At komme fra den
kolde fængselsluft ud i det varme solskin. Heden stod med blom-
strende lyng, et myldrende flor, og hyrdedrengen sad på kæmpegraven
og blæste på sin fløjte, han havde skåret af et fåreben. Fata morgana,
ørkenens dejlige luftsyn, med hængende haver og svømmende skove,
viste sig, og den underlige lette luftbølgning, som kaldes Loke-
manden, der driver sin hjord.