丹麦语安徒生童话之沙丘的故事75

Op mod Limfjorden gik rejsen over vendelboernes land, op mod
Skagen, hvorfra mændene med det lange skæg, Langbarderne, var
udvandret, da i hungerstiden under kong Snio alle børn og gamle
skulle have været slået ihjel, men den ædle kvinde Gambaruk, der
ejede jordegods heroppe, foreslog, at heller de unge skulle drage ud af
landet; derom vidste Jørgen, så lærd var han, og kendte han ikke
Langbardernes land bag de høje Alper, så vidste han dog hvorledes der
måtte se ud, han havde jo selv som dreng været sydpå i Spaniens land;
han huskede de der opstablede frugtdynger, de røde granatblomster,
summen, brummen og klokkeklang i byens store kube, men dejligst er
der dog i hjemmets land, og Jørgens hjem var Danmark.