Da moder og datter siden fik at høre hvem Jørgen var og hvor
uskyldigt og hårdt han havde lidt, så lyste øjnene endnu mildere til
ham og mildest lyste de hos datteren, hos den væne jomfru Clara. Han
fandt et velsignet hjem i Gammel-Skagen, det gjorde hjertet godt, og
Jørgens hjerte havde jo prøvet meget, også kærlighedens bitre sø, den
hærder eller den gør blødere, Jørgens hjerte var endnu så blødt, det
var så ungt, der var en ledig plads deri; det var derfor vist nok meget
heldigt at det traf således, at netop om tre uger skulle jomfru Clara
med skibet op til Christianssand i Norge, for at besøge en moster og
blive der hele vinteren.
英语
日语
韩语
法语
德语
西班牙语
意大利语
阿拉伯语
葡萄牙语
越南语
俄语
芬兰语
泰语
对外汉语