丹麦语安徒生童话之沙丘的故事82

Hver søndag, når han sad i kirken og hans øjne fæstede sig på
Moder Marias billede på altertavlen, hvilede de også en stund på det
sted hvor jomfru Clara havde knælet ved hans side, og han tænkte på
hende, hvor hjertensgod hun havde været mod ham.
Efteråret kom med slud og tøsne, vandet stod og sjappede over
Skagens bygrund, sandet kunne ikke sluge alt det vand, man måtte
vade, om ikke sejle med båd; stormene smed fartøj ved fartøj på de
dødbringende revler, der var snestorme og sandstorme, sandet føg om
husene, så folk måtte krybe ud oven fra skorstenen, men det var ikke
noget mærkeligt heroppe; lunt og godt var der inde i stuen, lyngtørv
og vragstumper knitrede og knasede, og købmand Brønne læste højt
af en gammel krønike, læste om prins Amlet af Danmark, der fra
England kom i land herovre ved Bovbjerg og leverede et slag;