丹麦语安徒生童话之沙丘的故事81

Efter prædiken var altergang, han nød med de andre brødet og
vinen, og det traf sig så, at han knælede netop ved siden af jomfru
Clara; dog hans tanke var således henvendt til Gud og den hellige
handling, at han først da de rejste sig lagde mærke til, hvem der
havde været hans nabo; han så de salte tårer trille ned over hendes
kinder.
To dage efter rejste hun op til Norge, og Jørgen gik og gjorde gavn
i gården, var på fiskeri, og der var fisk at fange, flere dengang end nu
til dags. Makrelstimerne lyste i de mørke nætter og viste hvor de gik,
knurhanen knurrede, og kolkrabben gav ynkelige hyl når den blev
jaget, fiskene er ikke så stumme som man siger, Jørgen var det meget
mere med hvad han gemte på, men det kom vel også frem engang.