Det var den største kirke nord for Limfjorden. Jomfru Maria, med
guldkronen på hovedet og Jesusbarnet på armen, stod som lyslevende
på altertavlen; de hellige apostle var udhugget i koret, og øverst der på
muren så man portrætter af Skagens gamle borgmestre og råd, med
deres bomærker; prædikestolen var snittet ud. Solen skinnede så opli-
vende ind i kirken på den blanke messingkrone og på det lille fartøj,
der hang ned fra loftet.
Jørgen var som overvældet af en hellig, barneren følelse, som da han
som lille stod i Spaniens rige kirke, men her var det ham en bevidsthed
at han hørte med til menigheden.
英语
日语
韩语
法语
德语
西班牙语
意大利语
阿拉伯语
葡萄牙语
越南语
俄语
芬兰语
泰语
对外汉语