I april skulle der gå fartøj op til Norge, Jørgen skulle med. Der var
rigtignok nu kommet humør i ham, og godt huld havde han, sagde
mor Brønne, det var en fornøjelse at se på ham.
»Og på dig med,« sagde den gamle købmand, »Jørgen har sat liv-
lighed i vinteraftenerne, og i vor moder med; du er blevet yngre i år,
du ser godt og yndig ud! Du var da også den kønneste pige i Viborg,
og det er meget sagt, thi der har jeg altid fundet pigerne kønnest.«
Jørgen sagde ikke noget dertil, det skikkede sig ikke, men han
tænkte på én fra Skagen, og til hende sejlede han op, fartøjet lagde ind
ved Christianssand, han kom med strygende vind derop i en halv dag.