丹麦语安徒生童话之母亲的故事3

»Sig mig blot hvad vej han gik!« sagde moderen. »Sig mig vejen og jeg skal finde ham!«
»Jeg ved den!« sagde konen i de sorte klæder. »Men før jeg siger den, må du først synge for mig alle de viser, du har sunget for dit barn!
Jeg holder af dem, jeg har hørt dem før, jeg er Natten, jeg så dine tårer, mens du sang dem!«
»Jeg vil synge dem alle, alle!« sagde moderen. »Men stands mig ikke, at jeg kan nå ham, at jeg kan finde mit barn!«
Men Natten sad stum og stille, da vred moderen sine hænder, sang og græd, og der var mange viser, men endnu flere tårer; og så sagde Natten: »Gå til højre, ind i den mørke granskov, der så jeg døden tage vej med dit lille barn!«
Dybt inde i skoven krydsede vejene sig, og hun vidste ikke længere, hvor hun skulle gå; da stod der en tornebusk, der var hverken blad eller blomst på den, det var jo også i den kolde vintertid og der hang isslag på grenene.