丹麦语安徒生童话之钱猪2

　　Det var midt om natten. Månen skinnede ind ad vinduet og gav fri
　　belysning. Nu skulle legen begynde og alt var indbudt, selv barnevognen, der dog hørte til det grovere legetøj. »Enhver er god for sig!«
　　sagde den, »man kan ikke alle være af adel! Nogen må gøre gavn, som man siger!«
　　Pengegrisen var den eneste, som fik indbydelsen skriftlig, han stod for højt til at de troede, at han kunne høre den mundtlig, og gav heller ikke svar om han kom, for han kom ikke; skulle han med, måtte han nyde det hjemmefra, det kunne de rette sig efter og det gjorde de.
　　Det lille dukketeater blev straks stillet op således at han kunne se lige ind i det; de ville begynde med komedie, og så skulle der være te og forstandsøvelse, og med den begyndte de straks; gyngehesten talte om træning og fuldblod, barnevognen om jernbaner og dampkraft det var jo alt sammen noget der hørte til deres fag og som de kunne tale om. Stueuret talte om politik - tik - tik! Det vidste hvad klokken var slået, men man sagde at det gik ikke rigtigt. Spanskrørsstokken stod og var stolt af sin dupsko og sølvknap, han var jo beslået foroven og forneden; i sofaen lå to broderede puder, de var nydelige og dumme og så kunne komedien begynde.