Derovre boede hendes fader, der var enkemand og ernærede sig ved at pramme brænde fra skoven ned til Silkeborg åleværk, ja tit derfra videre op til Randers. Ingen havde han der kunne tage vare på lille Christine,
der var et år yngre end Ib og så var hun næsten altid hos ham, på pram-men og mellem lyngen og tyttebærbuskene; skulle han endelig helt op til Randers, ja så kom lille Christine over til Jeppe-Jæns's.
Ib og lille Christine kom godt ud af det ved leg og ved fad; de rodede og de gravede, de krøb og de gik, og en dag vovede de sig ene to næsten helt op på Åsen og et stykke ind i skoven, og der fandt de sneppeæg, det var en stor begivenhed.
Ib havde endnu aldrig været ovre på Seishede, aldrig prammet igennem søerne ad Gudenå, men nu skulle han det; han var indbudt af prammanden og aftenen forud fulgte han hjem med ham.