丹麦语安徒生童话之依卜和小克丽斯玎3

På de højt opstablede brændestykker i prammen sad tidlig om morgenen de to børn og spiste brød og hindbær. Prammanden og hans medhjælper stagede sig frem, det gik med strømmen, i rask fart ned ad åen, gennem søerne, der syntes at lukke sig ved skov og ved siv, men altid var der dog gennemfart om endogså de gamle træer hældede sig helt ud og egetræerne strakte frem afskallede grene, ligesom om de havde opsmøgede ærmer og ville vise deres knudrede, nøgne arme!
Gamle elletræer, som strømmen havde løsnet fra skrænten holdt sig med rødderne fast ved bunden, og så ud ligesom små skovøer; åkander vuggede på vandet; det var en dejlig fart! - Og så kom man til åleværket, hvor vandet brusede gennem sluserne; det var noget for Ib og Christine at se på!
Dengang var endnu hernede hverken fabrik eller by, her stod kun den gamle avlsgård, og besætningen der var ikke stor, vandets fald gennem slusen og vildandens skrig, det var den gang den stadigste livlighed her. - Da nu brændet var prammet om, købte Christines fader sig et stort knippe ål og en lille slagtet gris, der alt tilsammen i en kurv blev stillet agter ude på prammen. Nu gik det mod strømmen hjem, men vinden var med og da de satte sejl til, var det lige så godt, som om de havde to heste for.